Siden p-pillen kom på markedet i 1960, har den betydet, at kvinder har kunne beskytte sig mod uønsket graviditet. I dag benytter ca. 40 procent af kvinder mellem 15 og 49 år sig af en form for hormonprævention ifølge Læsemiddelregistret.Siden er der kommet flere præparater til. Blandt andet minipilen, p-staven, hormonspiralen. De adskiller sig fra p-pillen ved ikke at indholde østrogen, men kun stoffet gestagen.
P-piller har et dominerende indhold af det kunstige hormon, gestagen, som sænker humøret. Stoffet ligner stoffet progesteron, som kvinden producerer op til en menstruation. Det trykker også humøret. Det er almentkendt, at nogle kvinders humør ændrer sig i løbet af deres menstruationscyklus. Deres humør er trykket op til menstruation, og de har det bedst i ugerne efter, fortæller Øjvind Lidegaard, der er professor i gynækologi og obstetrik på Københavns Universitet og hovedvejleder på studiet. Det skyldes, at kvinden i de første to uger efter menstruationen primært producerer østrogen, der løfter humøret.
Gennem et større dansk registerstudie foretaget i 2016, fandt man en sammenhæng mellem danske kvinder, der fik udskrevet hormonprævention, og depression. Man fulgte én million kvinder mellem 15 og 34 år i perioden 2000-2013, ogman undersøgte hvor mange, der fik udskrevet hormonprævention og efterfølgende antidepressiv eller fik en diagnose på en psykiatrisk afdeling.
Samme studie viser, at p-piller generelt øger risikoen for depression med 70 procent. Unge mellem 15 og 20 år på hormonprævention har 2,5 gange større risiko for at udvikle depression i forhold til dem, der ikke er på hormonprævention. Det har noget af gøre med, at man som ung lige er blevet kønsmoden og som noget nyt også påvirkes af ens egne kønshormoner, fortæller Øjvind Lidegaard. Studiet viste også, at præventionsformer, der kun indeholder gestagener og ikke østrogen – herunder mini-piller, p-stav og hormonspiral, indebærer samme risiko for depressionsudvikling som p-piller. Tidligere har disse præparater fået en positiv omtale, eftersom de skulle påvirke psyken mindre, da de indeholder en mindre mængde hormon. Men dette har vist sig ikke at være tilfældet, da de modsat p-piller, ikke indeholder østrogen, der er med til at hæve humøret. Til gengæld er dosisen af gestagen mindre end i p-pillerne, hvorfor effekten alt i alt er den samme som for p-piller.
Studiet tager kun udgangspunkt i de kvinder, der har fået udskrevet antidepressiv medicin eller fået en diagnose på en psykiatrisk afdeling efter, at de havde fået udskrevet hormonprævention. »Vi har ikke data på, hvor mange kvinder, der føler, at deres humør er påvirket i mindre grad uden, at de har en reel depression. Sandsynligheden for, at man oplever sit humør lettere trykket af hormonprævention, er formentlig nogenlunde den samme som at være blandt dem, der oplever deres humør være trykket op til deres menstruation,« siger Øjvind Lidegaard.
Michael Winterdahl, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, er en af de forskere, der i et forskningsprojekt har beskæftiget sig med de psykiske bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med hormonprævention. I hans studiet ses det, at der er en forhøjet oxytocin-produktion hos kvinder på p-piller i forhold til dem, der ikke er.Oxytocin er det hormon, vi kender som kærlighedshormonet.
»Det kunne umiddelbart lyde som en god ting, at man har mere oxytocin i blodet, men det modsatte er faktisk gældende. Hvis man altid har et højt niveau af oxytocin, så mærker man måske ikke de samme peaks, når vi for eksempel virkelig klikker med et andet menneske. I stedet bliver det en lille bølge på et stort hav.«
»Hvis man for eksempel ikke oplever samme følelsessus, når man er sammen med sin partner eller sine venner, fordi man er mindre følsom overfor oxytocin-udskillelsen, så kan det godt gå udover livskvaliteten.«
Studiet er foretaget med udgangspunkt i p-piller, da det er den mest populære form for prævention. Men man kan forvente samme resultat hos de andre typer af hormonprævention, da de indeholder samme hormoner, fortæller han.
Michael Winterdahl støder ofte på en misforståelse om hormonspiralen. Hormonspiralen er blevet enormt populær de seneste år, og ifølge en rapport af Sex og Samfund fra 2020 tyder det på, at unge hellere vælger spiralen, fordi de har en idé om, at de får færre hormoner i kroppen.
Det er forkert, når fagpersoner siger, at hormonerne fra spiralen kun virker lokalt i underlivet og derfor ikke kan have indflydelse på psyken, fortæller Michael Winterdahl.
»Det er ikke den måde, hormoner fungerer på. De kommer rundt i hele kroppen, og hormonspiralen frigiver endda en ret høj mængde af hormon.«
Både Øjvind Lidegaard og Michael Winterdahl forsker forsat i de psykiske bivirkninger. Men det har ikke altid været lige populært at forske i hormonpræventionens negative bivirkninger.
»Jeg er faktisk overrasket over, hvor lidt der er forsket i p-pillers indvirkning på psyken. P-pillen har været frigørende for kvinder og har blandt andet betydet, at kvinderne har kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor har det måske ikke været så populært at forske i de negative konsekvenser, den kan medføre. Det gør, at der er meget om hormonprævention, vi stadig ikke kender til,« siger Michael Winterdahl.
Hvis p-pillen var blevet udviklet i dag, ville den højst sandsynligt ikke blive godkendt. Det er også derfor, at det er svært at udvikle en p-pille til mænd.
»Der er simpelthen for mange mulige bivirkninger, selvom det ville være samme type af bivirkninger, som vi ser hos p-pillen til kvinder,« siger Michael Winterdahl.
Det er langt fra alle, der oplever bivirkninger ved p-piller. Hormonprævention er stadig en sikker præventionsform, der forhindrer uønsket graviditet. Hormonpræventionen kan endda også have en positiv effekt på menstruationssmerter og andre gener. Men det er vigtigt, at man er opmærksom på, at der kan være bivirkninger, så man kan finde den præventionsform, der passer bedst til en, mener Michael Winterdahl.
»Mit råd til en ung kvinde, der vælger at starte på hormonprævention vil være, at hun begynder at skrive dagbog, allerede før hun starter i behandling. På den måde kan hun holde styr på, om hun oplever ændringer i sit følelsesliv, eller om der kan være andre faktorer i livet, der påvirker hende,« siger Michael Winterdahl.
Hvis ikke hun kan finde en anden grund til at være ked af det inden for de tre første måneder, hvor hun har været på hormonprævention, kunne dette godt være en del af årsagen. Så kan det være en god idé at holde en pause med præventionen og mærke om det gode humør vender tilbage, fortæller Øjvind Lidegaard.
»Pillernes virkning forsvinder allerede fra kroppen i løbet af nogle dage, men har man først udviklet en depression, kan der godt gå længere tid, før man er ude af den. Typisk vil man kunne mærke en forbedring i løbet af få uger, hvis det er p-pillerne, som er ansvarlige for det sænkede humør,« siger Øjvind Lidegaard.
I det følgende vil syv forskellelige kvinder dele deres tanker og oplevelser om at være på hormonprævention fra deres eget synspunkt.
Marie Weimann, 19 år.
Jeg startede på mini-piller for 2,5 måned siden i september, men jeg stoppede, da jeg oplevede mit humør ændrede sig. Jeg følte, at hele mit verdensbillede ændrede sig, efter jeg startede på pillerne. Jeg kunne ikke længere mærke de små udsving af glæde og nydelse, som jeg førhen oplevede i min hverdag. Det gjorde noget ved mit humør generelt, at jeg ikke oplevede de her glædesudsving. Jeg følte mig mere sårbar, hvor jeg ellers plejede at føle mig robust. Og så følte jeg, at alle de negative følelser blev forstærket i mig.
Jeg tænker, at det var pillerne, da jeg ikke tidligere har oplevet så drastisk et skift i mit humør, af hvad jeg kan huske. Jeg oplevede af og til dage, hvor mit humør var så lavt, at det var svært at stå ud af sengen.
Jeg fik heller ikke det her glædesrush før ægløsning, som jeg normalt oplever i min cyklus, fordi min menstruation har været fraværende. I stedet har hver dag føltes som dagen før min menstruation, hvor mit humør er tynget. Det er til at leve med et par dage om måneden, som jeg har været vant til, men hver dag bliver op ad bakke. Jeg er stoppet igen, og det er tydeligt at mærke, at mit normale humør og oplevelse ved at mærke glæde er tilbage.”
Sarah Fuchs, 23 år.
»Jeg begyndte på p-piller, da jeg var 19 år, og forholdsvis hurtigt efter følte jeg, at det var mere og mere, som om jeg ikke kunne genkende mig selv og mine følelsesmæssige reaktioner. Jeg havde konstant en klump i halsen, og der skulle det mindste til, før jeg begyndte at græde. Jeg arbejdede på daværende tidspunkt i en café, og her var aftalen, at jeg gik direkte ud i opvasken, når jeg mødte ind, da jeg kunne bryde sammen, hvis kunderne var det mindste uvenlige. Andre gange kunne jeg begynde at græde helt uden grund.
Der gik næsten et år, før jeg koblede mit ændrede humør sammen med p-pillerne. Det var ikke faldet mig ind, hvis ikke min mor havde pointeret, at der kunne være en forbindelse mellem de to ting. Jeg troede selv, at mit ustabile humør skyldtes, at jeg var ung og forelsket. Men da jeg stoppede, gik der et par uger, og så var det som om den mørke sky, der havde fulgt mig i et år, lettede. Det lyder som en kliché, men jeg kunne pludselig se klart og navigere i mine følelser og ikke lade mig påvirke at småting. Jeg har fravalgt hormonprævention i dag, da jeg ikke har fundet en form, der ikke påvirker mig.«
Rebekka Mikkelsen, 31 år.
»Jeg begyndte at have meget tankemylder efter et brud med en ekskæreste, men et helt år efter var jeg stadig påvirket og var helt ulykkelig. Jeg begyndte i terapi, men de negative følelser fortsatte, og det kunne jeg ikke forstå. Tanken om, at det måske kunne være p-piller, der var årsagen til, at jeg var nedtrykt, slog mig, og jeg valgte at stoppe med pillerne. I løbet af den første måned forsvandt tankemylderet og de negative følelser. Men jeg var ikke overbevist om, at det skyldtes p-pille-stoppet, før at jeg havde fået det godt igen. Det kunne jo være et tilfælde. Efter fem måneder begyndte jeg igen på p-pillerne, da jeg gerne ville have kontrol over, hvornår jeg havde min menstruation. Men pludseligt var alt tankemylderet tilbage, så jeg stoppede igen.
Halvandet år efter ville jeg gerne finde en ny form for prævention, da jeg havde mødt en ny fyr. Jeg tog en samtale med min gynækolog, der anbefalede hormonspiralen og fortalte, at der var væsentligt mindre hormon i, og at den ikke ville påvirke mig på samme måde som p-pillerne. Jeg fik at vide, at der skulle gå et halvt år, før min krop havde vænnet sig til den.
Men med hormonspiralen oplevede jeg præcis det samme som på p-pillerne. Jeg græd flere dage om ugen og havde tankemylder. Da der var gået et halvt år, bad jeg min læge om at tage den ud. Min krop havde ikke vænnet sig til den, og jeg ville ikke have den i et sekund mere. Og igen- kort tid efter – fik jeg det bedre. Jeg var virkelig sikker på, at hormonspiralen var den bedste løsning for mig, da jeg fik den introduceret, og jeg havde på ingen på set det komme, at den ville påvirke mig på samme måde som p-pillerne. Jeg skrev på daværende tidspunkt dagbogsnoter, hvor jeg holdte øje med mit humør, og efter noget tid begyndte jeg derfor at mistænke spiralen for mit ændrede humør.«
Ninna Høher-Thomsen, 27 år.
»Jeg tog til lægen og fik udskrevet p-piller kort tid efter, at jeg var blevet 18 år, da jeg på det tidspunkt ikke måtte starte på dem for mine forældre. Der havde været meget i medierne omkring blodpropper i forbindelse med p-piller på det tidspunkt, og jeg måtte derfor vente til, at jeg var myndig og selv kunne bestemme.
Jeg havde hørt, at p-piller, udover at være en almindelig præventionsform, også kunne hjælpe mod uren hud, som jeg døjede med på det tidspunkt, så det var noget jeg virkelig gerne ville på. Jeg husker, at lægen tjekkede, om mit blodtryk var normalt i forhold til risikoen for blodpropper, men, at der kunne være psykiske bivirkninger, var ikke noget, jeg blev informeret om.
Jeg tænkte slet ikke over, at det kunne være en mulighed, og det var heller ikke noget, vi havde lært om i seksualundervisningen i skolen, hvor undervisningen udelukkenden handlede om, hvordan man undgik at blive gravid eller undgik at få kønssygdomme.
Efter at have taget p-piller i 7 år tog jeg en pause for at se, hvordan min krop reagerede, når den var uden hormonprævention. Efter kort tid fik jeg en følelse af, at jeg kunne trække vejret igen. Der var nogle tunge tanker, der forsvandt, og så var det som om, jeg så mere lyst på tilværelsen. På det tidspunkt arbejdede jeg på plejehjem, og der var ikke de store ændringer i mit liv, der kunne have ændret på min mentale tilstand.
Det var ikke fordi, at jeg havde været langt nede eller haft mange humørsvingninger på pillerne. Alligevel kunne jeg mærke en tydelig forandring, da jeg stoppede og min krop fandt tilbage til sin egen cyklus.«
Emma Norphian, 24 år.
»Jeg startede allerede på hormonprævention i en alder af 14 år, hvor jeg var for ung til at vide, at nogen kunne opleve psykiske bivirkninger. Jeg læste derfor ikke indlægssedlen eller op på det nogen steder. De psykiske bivirkninger har heller ikke været noget, jeg har hørt om i de kredse, hvor jeg er vokset op, eller som jeg husker at have haft om i seksualundervisningen i skolen. Jeg har siden oplevet at have psykiske problemer, men når jeg har været hos lægen, er det aldrig blevet foreslået, at det kunne være koblet til hormonpræventionen.
Så det er først meget sent, at jeg er blevet bevidst om, at der muligvis kunne være en sammenhæng mellem dét og mit mentale helbred. Men jeg aner ikke, om det er på grund af hormonpræventionen, da jeg kan ikke længere kan huske, hvordan jeg havde det før, jeg kom på det. Jeg har længe overvejet at stoppe på præventionen på grund af smerter, men jeg synes, at det har været svært at tage beslutningen, da jeg føler et generelt pres om, at det er kvinden, der har ansvaret for præventionen i et heteronormativt parforhold og som ikke skal gøre sexlivet besværligt. Det er noget, jeg er ved at gøre op med selv, men jeg savner en større kritisk stillingtagen til spørgsmålet om prævention.«
Stine Margrethe Christensen, 30 år.
»Jeg begyndte første gang på p-piller, da jeg var 20 år, men jeg stoppede igen, da jeg oplevede, at jeg for eksempel blev hurtigere vred end normalt. Det var en oplevelse af, at mine følelser blev forstærket. Jeg har været af og på lavdosis-minipiller sidenhen. Jeg har ikke lagt mærke til, at jeg var påvirket psykisk, da jeg var på mini-pillerne. Men da jeg stoppede på dem, har jeg haft en følelse af at have haft et låg på mine følelser dengang. Når jeg ikke er på dem, kan jeg mærke min krop og min cyklus meget mere – min sexlyst, glæde og træthed under min menstruation.
Samtidig har jeg følt, at det besværliggjorde mit sexliv, når jeg ikke har været på hormonprævention. Der er ikke særlig mange gode sikre løsninger tilbage, når man vælger hormonprævention fra. Det blev derfor lidt en vægtskål – enten fungerer mit sexliv, eller også smider jeg mini-pillerne, så jeg kan mærke mig selv bedre og være fri for hormoner. Længe har mit sexliv været vigtigere. Jeg tog den endelige beslutning om at stoppe på hormonpræventionen for et halvt år siden. Det frustrerer mig stadigvæk, at der ikke er noget optimalt alternativ for mig. Men det vigtigste nu for mig er, at jeg ved, at der ikke er noget, der påvirker mig og lægger låg på mine følelser.«
Simone Rosenkilde (23).
»Jeg begyndte på mini-piller, da jeg var 15 år, og jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved at tage hormonprævention, da det nærmest føltes som en selvfølge, at jeg skulle begynde på det. Det var ikke noget, jeg tænkte blev presset ned over hovedet på mig, men det var bare normen.
En episode, jeg tydeligt husker, var en gang, hvor det mærke af minipille, som jeg plejede at tage, var i restordre, så jeg skulle skifte til et andet mærke. Her oplevede jeg at være ked af det i omkring to uger. Det var en følelse af at gå rundt i en osteklokke, hvor jeg ikke kunne tænke klart.
Jeg var først ikke sikker på, om det nu var de nye piller, der gjorde mig ked af det, men det blev tydeligt, da jeg stoppede,og mit normale humør vendte tilbage. Det eneste, der havde ændret sig i mit liv var, at jeg skiftede mærke på mini-pillerne.
Jeg har fornyelig valgt at stoppe helt på hormonprævention, og jeg har oplevet en betydelig ændring i mit humør. Jeg føler ikke længere, at der er en dæmper på mine følelser. Desuden kan jeg godt lide at have en cyklus og få min menstruation – så jeg kan mærke mig selv og forstå, hvorfor jeg i nogle perioder har mere eller mindre energi.«
